torsdag, november 30, 2006

Livet i Haldum...

Hund og hus har jeg fortalt om, men jeg har vist ikke fortalt om vores bryllup. Det er sådan set det vigtigste der er sket, hvis man ser det sidste års tid tilbage. D. 21. januar 2006 blev jeg gift med jorden dejligste kvinde, Hannah, i Herning kirke. Vi havde en fantastisk dag, selvom det var en smule koldt. Festen blev holdt på Borbjerg Mølle Kro; et rigtig dejligt sted! Det er nok ikke sidste gang vi er der.

Huset, som vi flyttede ind i, i juli, har vi lavet lidt om i. Vi har flyttet en væg, hvor der før var et meget lille, ubrugelig rum, så er der nu et dejligt kontor.

Vi har, efter Hannahs ønske, fået en (må jeg indrømme, selv om jeg troede det kunne se godt...) rigtig pæn væg, med et lidt anderledes tapet på. Vi har sat en fransk dobbeltdør i og det står rigtig flot!

Ja, det var lidt om livet i den lille by - har jeg sagt hvilken by det er? Det er en by, der hedder Haldum, og den ligger lige uden for Hinnerup, ca. 15 km nord for Århus. Det er en rigtig dejlig by, med et godt sammenhold i byen - naboerne kender hinanden og vi er allerede blevet budt godt velkommen.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar